Det er banalt – men godt nytår

Et rigtig godt nytår ønsker vi alle vores læsere, forfattere og andre novelleinteresserede væsner. I Novelleforlagets nye lokaler venter vi spændt på at se, hvad det nye år måtte bringe os ovenpå et heftigt halvt år, hvor jeg har været stort set i  alene om at styre vores forlag. Anne gik nemlig på barsel i august, og siden har født og taget sig godt af sin lille Elliot. Vores tre frivillige medarbejdere Pia, Lise og Pernille kan dog tage en del af æren for at vi trods alt nåede nogle af opgaverne.

Det sidste halve år har ikke været en dansk på roser. De opgaver der tidligere så trygt hvilede hos Anne, landede brandvarme i mit skød, og jeg, langt uden for min komfortzone, måtte prøve at følge med så godt jeg kunne. Vi havde sat en masse ting i gang, bl.a. noveller til kortfilm-konkurrencen, hvor vi skulle læse langt over 800 indkomne noveller, som en lille bibeskæftigelse.   

Idealister med knappe ressourcer

Nomineringen til ÅRETS Idealist af IVÆKST var et fantastisk skulderklap. Alligevel kunne timingen ikke have været værre, da vi ikke havde ressourcer til at løfte alle de opgaver, der måske kunne have bidraget til vores sejr. Novelleforlagets fremtid havde måske, med den sejr i ryggen, været lidt lysere, og vi ville have fået en mediebevågenhed til dels, som vi bestemt har fortjent, men ikke så ofte opnået. Men prisen er overrakt, og desværre ikke til os. Det ændrer ikke ved, at nogen har set vores potentiale og anerkender os for at holde fast i vores idé, selv om vi har alle odds imod os.

I processen har jeg dog grundet meget over, hvad det vil sige at være idealist.

For mig består idealismen i at blive ved med at fortsætte kampen for novellen, som den unikke litterære, sproglige og fortællemæssige vitaminpille, som novellen er. Det er ikke en kamp IMOD bestsellerismen, kogebøger eller kendisbiografier. Det er snarere en håndsrækning til det danske sprog, der virkelig kan få en legeplads at boltre sig på, fordi det er et krav til novellen, at sproget styrer. At sproget giver og tager. Fortællingen udspiller sig gennem de stramt styrede sætninger, i modsætning til den ordflom, man nogen gange kan finde i romanen. Og det er en håndsrækning til de forfattere, der mestrer denne kunstart, fordi de igennem mange år, har haft svært ved at trænge igennem hos de store forlag. Og at vi har bidraget til denne renæssance, er der ingen tvivl om.

En digital humlebi

Novelleforlaget er endnu engang historien om humlebien, der ikke vidste, at den ikke kunne flyve. Vi kunne sagtens bruge flere penge, flere mandetimer og flere redskaber i værktøjskassen, fordi den digitale verden bevæger sig så hurtigt, som den gør. Ny teknologi opfindes med åndedrættets hastighed, og vi har ikke fartstriber som humlebien.

Til gengæld har vi lange arbejdsdage, mange bolde i luften, men ikke så mange arme at gribe dem med. Fik jeg nævnt, at vi endnu ikke har hævet en eneste krone i løn til os selv i de tre år vi har været i gang?

Selvom vi slider, er vi ikke fejlfri. Men vi står ved det. Vi får ikke besvaret alle mails til tiden. Utålmodige forfattere sidder og tripper for at få at vide, om deres novelle er antaget eller ej. Der er masser af ting, der skal forstås og implementeres - og ikke så mange hoveder, at forstå med. Vores knappe ressourcer til trods, er vi tilgængelige for forfatterne, både dem, der har udgivet, og dem, der gerne vil udgive hos os. Vi er idealister, fordi vi elsker vores litteraturen og vores projekt, uanset hvor mange forhindringer, vi møder.

Græsrødder om vinteren

En af de forhindringer vi har mødt, er den åbenlyst skæve fordeling af omfanget af omtale af de forskellige forlag i medierne. Vi mærker en tydelig opbakning hos græsrødderne. Hele året. Et ønske hos os er, at vi på lige fod med de andre forlag kan få den tid og plads i de medier, der burde levere en jævnbyrdig og objektiv dækning af de initiativer, der finder sted i bogbranchen. Det vil stimulere den ægte idealisme, der stadig findes i bogbranchen, frem for den ”big book”- tankegang, der er fremherskende hos mange forlag. Det vil ligeledes stimulere skrivelysten hos de mange forfattere, der igennem lang tid har afsværget novellen som udtryksform, grundet de manglende udgivelsesmuligheder.

Klokken har slået 2012. Krisen kradser i lommeulden, men vi har idealismen i behold på novellens vegne. Og selv om idealismen i ikke koster noget i sig selv, så kommer også vi til at lave ændringer i det kommende år, fordi der skal smør på brødet – selv hos idealister.  Vi håber, at I vil finde det spændende ligesom os, og følge med i vores udvikling.