Så er endnu en sæson med X-factor i gang, og jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg også denne sæson griner mig i gennem det ene mere kiksede forsøg på at blive opdaget som Danmarks nye stjerne efter det andet. Og jo, der er selvfølgelig også nogle ind i mellem, der rent faktisk kan synge. Men er det derfor, jeg ser programmet?
”Hvis bare jeg havde fået lov at varme op” Man kan sige så meget som, at programmet nok ikke var interessant uden sangtalenterne. Men når jeg om mandagen kommer på arbejde, så er det ikke det, vi taler om. Det jeg griner med venner og kollegaer om, er dem der ”træder ved siden af”. Pludselig går vi rundt og siger: ”Hey Malte, pludselig var du dér”, mens vi (som opvarmning) banker os let på brystkassen – efterfulgt af et klynkende ”hvis bare jeg havde fået lov til at varme op”.
Ugens kiksede sætning Og i næste uge vil det helt klart være sætningen ”I knoooow”, der vil hitte. Jeg skal helt klart have placeret sætningen først på dagen, og jeg vil gøre det med fremskudt brystkasse og gerne spille lidt med musklerne. Håbet er, at nogen vil sige til mig, at jeg ser godt ud af en 31-årig at være (meget sejt når man er 35).
Vi ved, det er ondt at grine af andre. Det lærer vi fra barnsben. Men public service-funktionen i DR har med X-factor lært os at rumme vores egen ondskab for det er helt ok, når bare det er sjovt nok.
Kendt eller kikset? En del af dem der stiller op til X-factor, har tilsyneladende svært ved at vurdere, hvad der skal til for at blive kendt, og hvad der skal til for at blive kikset. Men lysten til at blive kendt er tilsyneladende så stor, at mange beredvilligt accepterer risikoen for i stedet at blive kendt for det kiksede. Og ind imellem findes kunsten. Dem, der tør stille sig op og som rent faktisk har noget reelt at byde på.
Hvorfor ser jeg det så? Jeg må jo stå ved, at det morer mig at se nogen have misforstået deres egne evner. At også jeg er i besiddelse af en indre svinehund. Shame on me. Men så handler det også om en fornøjelse ved at se et talent, der bliver foldet ud for åben skærm. På den facon kan man sige at programmet rummer bredt. Så selv om vi skal krumme tæer mange fredage endnu, kommer vi forhåbentlig også i til at opleve om ikke kunst såtalent, der med tiden vil resultere i kunst.Jeg håber jo inderst inde, at vinderen er en, der rent faktiskbåde har talent og som har arbejdet med sit talent og derfor opnår at blive kendt frem for kikset.