Tante Grøn og Faster Røg er en skøn novelle, der stilsikkert cykler ind i Steiner-miljøet og ser det hele lidt fra oven. Vi møder Käthe, der lige er kommet ud af et forhold med Trilles far og vi møder Trilles babysitter - faster Ketty, der udfordrer de politisk korrekte holdninger med hjemmerullede cigaretter og Kaj-kager.Hermed byder vi Katja Holm velkommen til Novelleforlaget og vi håber på, at se mere, der hvor Tante Grøn og Faster Røg kommer fra.
Hos Novelleforlaget cykler vi også derud af med håret tilbage og en masse nye projekter.Senest har vi indgået et samarbejde med Boghandleren på Godthåbsvej, hvor man nu kan købe noveller fra Novelleforlaget og downloade direkte til sin E-bogslæser.
En E-bogslæser er endnu et skud på den teknologiske stamme, en lille flad skærm lige til at have i tasken, der gør det muligt for dig at lade computeren blive hjemme og alligevel downloade og læse E-litteratur på farten uanset, hvor du befinder dig.
Så hvem sidder der bag skærmen? Vi gør i hvert fald. Skulle vi virke lidt fraværende, så er det i virkeligheden fordi vi er mere nærværende end nogensinde. Vi er nemlig med helt fremme på den digitale bølge og det er bare med at stå fast på brædtet, for det går rigtig stærkt.